Om

Top

Generelt

Da jeg selv blev tvunget til at sætte mig ind i hvad psykiatri egentlig handler om, misforstod jeg i starten mange ting. Det gik hurtigt op for mig, at de mennesker, som var mindst interesseret i at fortælle mig noget om psykiatri, det var psykiaterne og overlægerne. Jeg opdagede hurtigt, at hvis jeg skulle lære noget om psykiatri, så var jeg nødt til at gøre det på egen hånd. Det første stykke tid var jeg meget forvirret, og jeg misforstod mange ting, men med tiden gik det op for mig hvad psykiatri var for en størrelse.


Nu har jeg så brugt mange år på at finde ud af hvad den danske og internationale psykiatri handler om. Men hvorfor skal andre end mig bruge mange år på at finde ud af hvad der er galt med psykiatrien, jeg har jo allerede fundet ud af det. I stedet for at du skal bruge mange år ligesom jeg på at finde ud af hvad der er galt med psykiatrien, så kan du i stedet for læse på denne hjemmeside, og finde ud af det på et øjeblik.


Du vil nok opdage, at nogle af de ting jeg skriver forekommer at være i modstrid med hinanden, men der er en grund. Psykiatrien er fuld af selvmodsigelser og begreber, som er i modstrid med hinanden, så hvis du synes det jeg skriver synes at være i modstrid med sig selv, så er det ikke fordi jeg er dårlig til at skrive. Det skyldes udelukkende at jeg prøver at beskrive et fag, som er i modstrid med sig selv.

Top

Artikler

Psykiatri er et fag, der hele tiden skifter mening. Det er derfor (desværre) ofte nødvendigt, når jeg skal fortælle om en af psykiatriens meninger, at jeg angiver et tidspunkt eller en tidsperiode, for ellers er det ikke til at finde ud af hvad jeg skriver om. Det skyldes at psykiatrien godt kan have en holdning på et givent tidspunkt, for straks derefter at have den modsatte holdning, straks derefter. Det er også derfor at artikler eller afsnit om nutidige emner, er skrevet på en historisk facon, for jeg ved erfaringsmæssigt, at det kun er et spørgsmål om tid, før psykiaterne skifter mening igen.

Top

I det omfang det er muligt vil jeg lave link til andre steder på internettet, som omhandler et emne. Det er vigtigt at forstå, at mine link ikke nødvendigvis er et udtryk for at jeg er enig i de informationer, som måtte optræde på disse hjemmesider. Jeg laver mine link med det formål, at du hurtigt skal kunne sætte dig ind i hvad andre mener om et emne.

Top